Hundeliv 3: Tobias og Buster
Buster, der snart fylder 11 år, har boet det meste af sit liv hos en psykisk syg ældre mand. Der har Buster det udmærket, selv om han ret overvægtig, men da manden skal flytte over i en lejlighed, hvor husdyr ikke er tilladt, beslutter han sig for, at Buster er for gammel til at skifte ejer og har derfor tænkt sig at aflive ham. Heldigvis for Buster har manden tilknyttet en sygeplejerske, der kender en familie, som er helt rigtig for Buster.
Tobias er 12 år og Buster, der er halv golden retriever og halv labrador, har nu været hans trofaste følgesvend de sidste to af dem. Han har tabt det meste af sin overvægt, men døjer dog med fedtknuder, som dyrlægen har frarådet en operation på grund af Busters alder. Til gengæld har Buster fået fjernet to tænder, der var dårlige og gav ham en forfærdelig ånde. Resten af hans tænder er skrøbelige og han kan derfor ikke lege med pinde og bolde, men er ellers en glad og velopdragen familiehund.
Under trappen op til første sal i familiens rækkehus i Slangerup, har Tobias indrettet et hjørne til Buster, sammen med marsvinet Pjuske, hvor der også er plads til, at Tobias kan sidde, når han læser lektier, eller bare har brug at være i pelset selskab.
Hundeliv 2: Jan og Zappa
Jan Grubak fra Vallensbæk adopterede tæven Zappa for fire år siden. Zappa er en dansk gårdhund, men har formentlig også en smule fra en eller flere andre racer i sig. Jan ved ikke helt hvor gammel Zappa er, men han og dyrlægen har regnet ud, at hun sandsynligvis er mellem 10 og 12 år.
Efter sigende kommer Zappa oprindeligt fra en polsk købmand, der ikke var nærig med øretæverne. I hvert fald var hun stadig bange for at blive rørt ved, da Jan overtog hende. Hun har dog været hos anden familie i mellemtiden, men kort efter familiens tredie barn kom til verden, blev faren blind på grund af sin sukkersyge og da det var faren, der passede og gik tur med hende, måtte svigermoren tage sig af Zappa.
Men svigermoren magtede ikke at beholde den plagede lille hund, så da Jan hørte om det fik han overtalt hende til at lade Zappa komme på besøg i en weekend. “Den forrige hund vi havde var også en vi havde arvet, så det er vi vant til og det gik meget godt, så vi blev enige om, at den kunne da bare blive”. Beretter Jan. Så hurtigt skulle det dog ikke gå, for faren var ikke klar over, Zappa var på prøve, og han ville gerne have lov til at tage ordenlig afsked ved selv at overdrage hunden. “Det gjorde jo lidt ondt på ham, at han ikke kunne passe den, så han ville gerne ud og “se”, hvor den skulle bo”. Forsætter Jan.
Til at starte med var Zappa stadig hårdt påvirkede af sin brutale start på livet, hun bed alle undtagen Jan, hvis der var det mindste at blive irriteret over, men i dag kan børnebørnene nærmest ligge over på hende uden, at hun brokker sig.
Hundliv 1: Martin og Nellie
Vores hund Nellie er en 14 måneder gammel blanding af en Samoyed Spids og en Golden Retriever. Oprindeligt skulle vi passe Nellie et par uger for vores veninde Katja, der blev nødt til at flytte hjem til Holland og skulle finde en egnet bolig før hun kunne få sin hund med, men desværre udviklede Katjas liv sig i en retning, der gjorde det umuligt for hende at tage sig af Nellie. Fordi Katja i forvejen havde adopteret Nellie fra en familie, der ikke kunne have hende, var det sandsynligt, at skiftet til endnu en ny familie ville være for hårdt for hende og derfor stod vores valg imellem at adoptere hende, eller give hende sprøjten.
Jeg har altid holdt meget af dyr og har både haft katte, kaniner, skildpadder og marsvin, men aldrig hund. Min opfattelse af hunde har altid været, at de lugter, savler og larmer og ikke kan finde ud af noget selv. Men vi har vel alle lov til at blive klogere.
Da vi overtog Nellie var hun usikker og nervøs, bange for andre hunde, egenrådig som en ukastreret hankat og trak så hårdt i snoren, når vi gik tur, at min skulder var ved at gå af led. Hun har nu været hos os i seks uger og er blevet en glad og selvsikker hund, der lystrer det meste af tiden.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse bliver 15.000 hunde aflivet hvert år, på grund af adfærdsproblemer. Men mange af aflivningerne skyldes alene, at ejeren har undervurderet, hvad det kræver at have hund og vælger dyrlægens sprøjte, som den lette udvej. Heldigvis bliver mange andre hunde bortadopteret til nogen, der har tiden, lysten og viljen til at tage sig af dem.
For mig er fortrydelse ikke en acceptabel undskyldning for at tage livet af et andet væsen. Derfor har jeg besluttet mig for at sætte fokus på emnet i 2012, ved at fotografere andre, der lige som jeg, har adopteret en hund, der ellers var blevet aflivet.
Mit mål er at lave portrætter af de heldige hunde, og deres nye ejere løbende gennem hele 2012. Har du selv en hund, som du har reddet fra aflivning, eller kender du nogen som har det, vil jeg rigtig gerne høre fra dig. Ring til mig på 26 85 28 64, send en e-mail til mail@martinstampe.com, eller brug kontaktformularen nederst i menuen.